Sorgbølger kan være lammende, men der er måder, hvorpå du kan tage kontrol og finde tilbage til verden. En metode til dette er 5-4-3-2-1 metoden, en nem og effektiv teknik, der kan bruges til at grounde dig selv og dæmpe din sorgbølgerne. Her er hvordan du gør:
- 5 – Kig på fem ting: Kig omkring dig og bemærk fem ting, du kan se. De kan være simple men bemærkelsesværdige ting f.eks. farven på en blomst, den krakelerede overflade på en sten, eller måske det et træ der bevæger sig i vinden. Det behøver ikke være noget særligt eller smukt – det er din opmærksomhed, der er vigtig.
- 4 – Find fire ting, du kan røre ved: Mærk teksturen af din trøje, den kølige overflade på dit bord, den bløde pude bag dig, eller det hårde gulv under dine fødder. Forsøg at beskrive følelsen til dig selv – er det glat? Ru? Koldt? Varmt?
- 3 – Lyt til tre ting: Luk øjnene, hvis du vil, og lyt til lydene omkring dig. Det kan være fuglene, der synger udenfor, bilerne i det fjerne, eller lyden af din egen vejrtrækning. Prøv at finde tre forskellige lyde at fokusere på.
- 2 – Lugt to ting: Lugt er stærkt forbundet med vores følelser. Bemærk to ting, du kan dufte lige nu. Det kan være duften af kaffe, duften af en blomst, eller måske duften af en bog.
- 1 – Smag én ting: Tag en slurk vand, spis en snack, eller bare bemærk smagen i din mund lige nu. Beskriv smagen for dig selv.
|
Denne metode fungerer ved at fokusere din opmærksomhed på dine sanser og væk fra dine tanker. Det er en simpel øvelse, men den kan gøre en stor forskel. Husk, det er okay, hvis du ikke føler en øjeblikkelig lettelse. Sorgbølger er komplicerede, og det er okay at have dage, hvor tingene er sværere.
5-4-3-2-1 metoden er ét værktøj, som du kan have i din værktøjskasse. Så næste gang du føler sorgbølgen ramme, så prøv denne metode og se, om den hjælper.
Læs mere om: Konkrete handlinger ved sorgbølger