Den 24 juli 2023

8 gode råd til venner og pårørende til en der har mistet

Alle reagerer forskelligt i sorg. Her er 8 gode råd til dig der er ven eller pårørende. Rådene er fra andre unge, som selv har mistet:

1. Vær der, vis din omsorg

Det er rart at fysisk sammen med sine venner, når man har mistet. Det kan være forskelligt om din ven/kæreste/familiemedlem har brug for at snakke, bare være sammen, gå en tur eller noget helt fjerde.

2. Lad aldrig som ingenting

Spørg hellere direkte end ikke at spørge. Spørg altid.

3. Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det

Du kan ikke gøre det værre, det værste er sket. Hvis din ven begynder at græde, er det blot en helt almindelig reaktion på sorgen. Forsøg at være i det. Du skal og kan ikke fikse sorgen, men du kan være den bedste støtte ved at være der.Understreg, at det er helt i orden, hvis din ven siger fra, når din ven ikke har overskud til at tale om det – spørg igen på et andet tidspunkt.

4. Når din ven har lyst til at tale om sorgen, så spørg ind til detaljer

Spørg gerne ind til detaljer, så din ven føler, at du aktivt lytter. Du hjælper din ven med at sætte flere ord på sorgen.

5. Vis, at du tænker på din ven ved at gøre noget

Når din ven er i sorg, kan det være en stor hjælp, hvis du tilbyder konkrete ting og giver valgmuligheder. Det kan være svært for din ven at vide sige, hvad du skal gøre. Så ring eller skriv og gør det, som du siger:

  • ”Vi skal ses i dag, hvad har du mest lyst til; En tur i byen, at snakke eller bare gå en tur?”
  • ”Skal jeg lave aftensmad til dig i dag?”
  • ”Skal jeg komme og svinge støvsugeren senere i dag?”
  • ”Skal jeg ikke lige handle ind til dig på vejen hjem fra job/studiet?”
  • ”Jeg kommer til en kop kaffe i dag”
  • ”Jeg henter dig i morgen på vejen til studiet/jobbet, vi ses”

6. Du behøver ikke at kunne forstå det din ven går igennem

Som ven kan du nødvendigvis ikke sætte dig i den vens sted, hvis du ikke selv har prøvet at miste. Din ven forventer ikke af dig, at du skal kunne fikse problemer, gøre sorgen mindre eller gøre din ven glad igen. Sammenlign ikke din vens sorg med andres, der findes mange mulige reaktioner i sorgen.

7. Glad den ene aften – ked af det den næste

Din ven kan sagtens være glad denne ene aften og meget ked af det den næste. Din ven kan tage pause fra sorgen, men ikke altid. Det kan altid ramme en person – også mange år efter, i forskellige situationer, som minder dem om, at de har mistet.

8. Forvent ikke at sorgen forsvinder og vær der på lang sigt

Sorg er ikke noget, der forsvinder efter et par uger, måneder eller år. Det er naturligt, at det italesættes mindre, men spørg gerne også år efter dødsfaldet. Du hjælper med at holde minderne i live sammen med din ven.

Læs mere om: En vejledning til at støtte din ven i sorg

Del

Hvad har brug for?

En guide til mine venner
At finde en sorggruppe
At forstå din sorg
Hjælp når sorgen rammer
At vide hvornår sorgen går væk
At vi kan snakke om sorg i min familie
Scroll to Top