Når man mister sin mor, far eller dem begge to i en ung alder, bliver man konfronteret med en af livets mest smertefulde realiteter. Det sker på et tidspunkt, hvor man stadig har brug for sine forældres ubetingede kærlighed og støtte, og hvor man måske ikke helt føler sig rustet til at klare noget, der gør så ondt.
Livets hårde side
Tabet af en mor eller far på et alt for tidligt tidspunkt konfronterer dig med livets skrøbelighed og sårbarhed. Det får dig til at indse, at ulykker, sygdom og død ikke kun sker for andre, men også for dig selv.
Det værste mareridt er blevet virkelighed for dig, og det kan skabe en frygt for, at lignende tragedier kan ske. Du kan blive bange for, at dine nærmeste også vil blive alvorligt syge eller dø. Det kan også skabe en frygt for at knytte sig til andre, da du tænker: Hvad nu hvis de også dør?
Det hele bliver meningsløst
Vi mennesker søger mening i livet, men når vi mister en forælder, kan livet pludselig føles meningsløst. Hvordan kan man tro på, at livet har en mening, når ens far eller mor er gået bort alt for tidligt, mens man stadig har så meget brug for dem? Hvorfor skulle man stå op om morgenen?
Hvorfor skulle man fortsætte med at studere eller tage på arbejde, når ens far eller mor ikke er der for at støtte en? Det kan føre til en overvældende følelse af tomhed og en opfattelse af, at intet længere betyder noget.
Jeg har allermest lyst til at sætte mig ned og tude, droppe ud af skolen, sige mit job op og ta’ op og sidde ved min mors grav og prøve at forstå, at hun skulle forlade mig i en alder af 25 år.
Læs andres historier her om at miste sine forældre
Forskellige reaktioner i familien
Det kan være svært at tale med familien om det, f.eks. fordi du er bange for at gøre dine forældre endnu mere kede af det. Selv i den samme familie kan man reagere meget forskelligt. Det kan være, at de andre i familien har andre måder at sørge og mindes på end du, eller at du føler, at du skal tage hensyn til deres sorg eller være ’den stærke’.
En søskendes død har stor indvirkning på familiens dynamik og de roller, I spiller indbyrdes. Det kan betyde, at du nu er enebarn og pludselig ikke længere er storebror eller lillesøster. Du kan også sætte spørgsmålstegn ved, om du stadig kan kalde dig selv en søster, når din bror ikke er i live længere.
Læs mere om: Familiedynamikken ændrer sig, når sorgen rammer
De lever videre sammen med os
Selvom vores forælder ikke længere er fysisk til stede, så lever de videre i vores minder og i den kærlighed, de har givet os. Det er en del af deres arv og deres eftermæle. Selvom det kan være svært, er det værd at søge efter meningen og formålet med livet igen. Måske kan du finde mening i at ære dine forældres minde og fortsætte deres værdier og kærlighed i verden.
Jeg har stadig min far med mig den dag i dag. Jeg kan stadig diskutere med ham om, hvad han synes jeg skal gøre i forskellige situationer, fordi jeg kender hans holdning og tilgang til livet. Det gør, at det stadig føles som om, at han er tæt på mig (27-årig kvinde hvis far døde for 6 år siden)
Håbet lever for en lysere fremtid
Du er ikke alene i denne oplevelse, og selvom det kan virke som en uoverskuelig udfordring lige nu, er der håb for en lysere fremtid.
Hør Thor fortælle om sin sorg
Thor mister sin mor i starten af 20’erne til cancer. Han fortæller her i afsnittet ‘Jeg plejede at tro på for evigt’ om, hvordan han blev vred på verden, blev distanceret fra døden. Samtalen handler om, at have nogen at spejle sig i.
