Svar
Kære du,
Først vil jeg blot sige, hvor utrolig ked af jeg er over at høre, at du har mistet din mor – og især i så ung en alder. Du har oplevet livets mest barske side som 13-årig. Det giver god mening, at den oplevelse stadig sidder i dig som 25-årig. Jeg er ked af at høre, at du føler at angsten for at miste forfølger dig, også selvom du har fået hjælp og redskaber til at håndtere den.
Livet er mere skrøbeligt, når man kun har én forælder tilbage, så jeg forstår godt de svære følelser, du bærer rundt på. Jeg har selv mistet min mor som 18-årig, og jeg kan godt genkende den frygt, du beskriver. Sorg er en kompliceret og individuel størrelse, og jeg kan kun tage udgangspunkt i min egen oplevelse. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde får et “almindeligt forhold til døden”, som du beskriver, efter jeg selv mistede min mor i en ung alder. Vi har begge oplevet, hvordan et menneske, som vi elsker utrolig højt, kan forsvinde fra den ene dag til den anden, så selvfølgelig, tænker jeg, at den oplevelse vil sidde i os. Vores opfattelse af døden vil formentlig være ændret for altid. Måske du er enig med mig?
Jeg tror også, det er vigtigt, du snakker med nogen om den frygt og smerte, du mærker, så angsten ikke kommer til at forstyrre dig for meget i din hverdag. Måske du kan italesætte det over for din far, din kæreste, venner eller kontakte professionelle fx få et nyt psykologforløb eller en samtalegruppe? Måske din egen læge kender til professionelle tilbud i din kommune. Ellers vil jeg anbefale dig at kontakte Angstforeningen. De er vant til at tale om angst og kender forskellige angsttilbud.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, og du skal vide, du altid er velkommen til at kontakte os igen. Vi frivillige har alle selv mistet og sidder klar på Sorglinjen på både telefon, SMS og chat alle dage mellem kl. 17-21, hvis du har brug for at tale med andre, der har prøvet at miste en tæt på.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
De bedste tanker
Rose, frivillig på Sorglinjen