Kære brevkasse
Jeg har miste mit barn. Min lille dreng blev født ved akut kejsersnit for to måneder siden i uge 29 og levede i 1,5 døgn. Sorgen er så dyb og svær at forklare andre, at man mangler noget der aldrig rigtig var der. At jeg aldrig får et liv med vores lille dreng, aldrig får lov at lære ham at kende. Ville han ligne mig eller hans skønne far? Det gør så ubegribeligt ondt. Skyldfølelsen fylder ligeså meget. Hvorfor kunne jeg ikke hjælpe ham? Hvorfor er min kvindekrop så dum? Hvordan finder man mening i det?
Før jeg bar på smerten, bar jeg på ham. Og i mit hjerte gør jeg det stadig
Svar
Kære du,
Mange tak for din henvendelse, og for at åbne op omkring din sorg. Hvor er det dog et ubegribeligt tab du og din partner har været ude for. At miste et barn er enormt meningsløst, og jeg forstår godt, at tabet af jeres søn har givet grobund for en masse spørgsmål. For hvorfor fik I ikke muligheden for at lære jeres søn at kende?
Jeg synes, det er utroligt fint skrevet, at du bærer ham i dit hjerte, for det er noget du altid kommer til at gøre. Uanset, hvor lang tid der går, vil han stadig være en del af dig og din partner.
Jeg kan godt forstå, at du mangler nogen, der forstår jeres tab. En mulighed er at søge hjælp hos foreningen Mistet Barn. Det kan du gøre gennem deres hjemmeside mistetbarn.dk. Her kan man møde andre familier, der har mistet et barn.
Du er også velkommen til at udfylde en på siden her https://sorgcenter.dk/fa-hjaelp/ og derefter blive kontaktet af en psykolog og høre nærmere om, hvilke muligheder der er for hjælp i dit lokalområde.
Igen skal du have tak for at række ud. Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til Sorglinjen, der har åbent hver dag fra kl. 17 – 21.
Bedste hilsner en frivillig på Sorglinjen