Kære brevkasse
Det er ikke et spørgsmål men mere en kommentar. Jeg har gennem min egen sorg observeret mennesker tæt på mig nærmest blive provokeret og vrede, hvis jeg kommer til et arrangement.
I starten troede jeg bare det var mig, som var sårbar og sensitiv, men nu har andre også lagt mærke til den reaktion.
Det er som om mennesker i sorg skal gemmes væk for offentligheden. Vi skal ikke komme der og ødelægge den gode og muntre stemning.
Vi minder andre om, at en barn, en bror, en hustru eller en forældre kan dø. Det er for galt
Svar
Kæreste du
Tak for din fine kommentar. Og meget sigende observation for du har evig ret i, at man på ingen måder kan smittes af andre når man er i sorg. Godt nok er det en universel pandemi dog uden at skade hverken sig eller andre – både dem som man kender og ikke kender. Det handler alt sammen om det kedelige berøringsangst fordi folk hverken ønsker påmindelse eller konfrontation omkring, at det hele en dag er slut. Jeg håber du med tiden kan finde nogen, der kan rumme dig som du er både den i sorg og den, der ønsker at være social. Må du føle dig hjemme i dig selv uanset hvor du er i din dag, i livet.
Rigtig god sommer og ræk endelig ud igen når du vil :)
Kærlige hilsner
Samira, Frivillig ved Sorglinjen