Det er to uger siden min mand Jacob døde. Han døde alene på en hospitals stue beregnet til mindre skader. Da de fandt ham havde han ligget måske 10 min alene med hjertestop. Han var 44 år og havde de sendt ham til et rigtig hospital var han muligvis i live nu. I stedet blev han sendt til en klinik hvor de ikke har overvågning til hjertepatienter, ingen reelle speciallæger eller sygeplejersker der er rutineret i at give adrenalin under den livreddende førstehjælp.
Mit hoved er rundtosset af alle de spørgsmål om hvorfor? Hvorfor ikke? Jeg er så vred. Vred over at et menneske blev nedprioritert.
Svar
Kære du,
Jeg er så ked af det, du går igennem, og jeg forstår godt din frustration, vrede og de mange spørgsmål.
Det lyder ikke til at din mand Jacob har fået den rigtige behandling, og jeg håber, at du har mennesker omkring dig som støtter dig og kan hjælpe dig med at få svar på, hvad der skete på det hospital, så du kan få ro.
Tusind tak for at række ud til os. Du må endelig ringe eller skrive ind til os på Sorglinjen, hvor frivillige, der selv har mistet en nærtstående, sidder klar hver dag fra kl. 17 -21. Her er der altid plads til at dele de følelser, der kan opstå i sorgen – også vrede.
Hvis det kunne være rart at få delt nogle af de mange spørgsmål, der er opstået i forbindelse med tabet af din mand, er det også muligt til vores sorgcaféaftener. Det er en aften med et bestemt tema, hvor frivillige holder et oplæg, og hvor der efterfølgende er plads til både spørgsmål, refleksioner og at dele sine egne tanker i et trygt og omsorgsfuldt rum. Du kan læse mere om cafeaftenerne og tilmelde dig her: https://sorgcenter.dk/cafeaftener/
Bedste hilsner,
Frivillig på sorglinjen