Min dejlige mor døde efter et meget kort sygdomsforløb på 2 uger for et år siden.
Det var et vanvittigt chok og selvom jeg var hos hende til det sidste åndedræt, føler jeg at hele den tid er tåget og at jeg ikke viste hende hvor højt jeg elskede hende nok.
Min mor ville ikke tale om at hun skulle dø., og mine søskende og jeg besluttede os for at respektere hendes behov. Men det valg har skabt et hul i mig, for jeg er så ked af det på hendes vegne og jeg forestiller mig hvor bange og trist hun må have været.
Jeg savner hende så meget og mangler hende og hendes kærlighed hver dag

