Svar
Hej,
Hvor er det bare godt, at du skriver herind.
Det lyder virkelig som en svær og hård situation, du sidder i. Og det er meget nyt det hele.
Du lyder som en skøn svigermor og mormor, der er der, når de har brug for dig. Og jeg forstår godt, at det er svært, når hendes drenge stiller spørgsmål om deres mor.
Jeg mistede selv min far i 2020, da jeg var 19 år gammel. Og jeg kan huske, at jeg bare gerne ville snakke om det. Jeg blev så glad, når folk spurgte ind, og jeg fik lov til at tale om ham, fortælle historier og mindes ham. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det måske er sværere med små børn, men jeg tror, at de senere vil være glade for, at I snakkede om hende, og så kan det måske også hjælpe din svigersøn.
Jeg lægger mærke til, at du er meget løsningsorienteret. Jeg tror også, at du skal huske din egen sorg. Du har jo mistet din datter. Jeg ved i hvert fald, at jeg fortryder lidt, at jeg ikke var mere i sorgen, og kom til at “gemme” den i praktiske ting. Jeg forstår godt, at du gør det, og jeg tror, at det er meget naturligt, at du påtager dig den rolle, men du må også gerne være ked af det.
Jeg kan læse, at du ønsker gode råd og erfaringer.
Jeg ved, at sorgcenteret tilbyder familiesamtaler og gruppeforløb for børn mellem 6 og 19. Og så er der også en side som mistetbarn.dk, som måske kunne bruges af din mand og dig. Til din svigersøn kunne det være foreningen komvideremand.dk, der laver gruppeforløb for mænd, der har mistet. I kan også selv finde tilbud på sorgvejviser.dk.
Jeg vil minde dig om, at huske, at det er SÅ okay, at DU også er ked af det. Du skal ikke kun være der for andre. Og så kan i forsøge at snakke om hende og mindes hende i hverdagen.
Du kan altid ringe til os på sorglinjen eller chatte med os, hvis du har brug for en at snakke med.
Jeg synes, at du er super sej, og jeg er så ked af, at I står i den hårde situation.
Venlig hilsen,
Frederikke, Frivillig