Vi har netop fået at vide at lægerne ikke kan hjælpe min mand længere og han skal dø af sin kræft sygdom. Vi er selvfølgelig knuste og ved ikke vores levende råd om hvordan man kommer igennem det, men jeg prøver at være stærk for os begge. Vi har en datter på 16 år og hende er jeg meget bekymret for… hun vil ikke snakke med mig om det og trækker sig væk fra vores hjem og hen til en veninde. Jeg kan godt forstå hende, det er jo ikke rart at se sin far blive dårligere, men jeg ved ikke om jeg gør det rigtige i at sige at jeg er her og ellers lade hende selv opsøge mig hvis hun har brug for det
Svar
Hej
Sikke en svær situation. Særligt for en 16-årig. Man er så forvirret omkring sine følelser og sin identitet i forvejen, og så sker der pludselig noget der bliver meget eksistentielt for en.
Vi reagerer alle forskelligt på ventesorgen. At jeres datter har svært ved at se sin far syg er meget forståeligt, men er oftest også noget der vil give dårlig samvittighed efter tabet. Vær forberedt på dette, og lad jeres datter mærke at det er helt naturligt og helt okay. Du vurderer rigtigt ved at lade hende mærke egne behov, og gøre dig tilgængelig hvis hun har brug for nærhed eller omsorg. Det lader til at hun har god støtte i sin veninde.
Når tiden kommer til det, findes der terapi og sorggrupper som kan hjælpe en videre i ens sorgforløb. Disse tilbud findes også her hos os i Det Nationale Sorgcenter og din datter i vores målgruppe. Vi tilbyder også forløb til unge, der oplever alvorlig sygdom i familien. Du kan læse mere her: Få hjælp – Det Nationale Sorgcenter
Håber dette indlæg kan hjælpe jer i jeres situation. Husk at drage omsorg for dig selv også i denne svære situation.
Venlig hilsen,
Hanieh, frivillig på Sorglinjen