Hej brevkasse.
Jeg er en kvinde på 45 år, som for 2 mdr siden mistet min mor, som var min klippe mit et og alt, vi var meget sammen, lavede alt sammen med min søn, hun var den bedste mormor ever.
Jeg er så i dyb sorg, men samtidig er jeg så vred på min far, og kan ikk sætte ord på, andet end han ikk har behandlet min mor godt i mange år, og jeg føler han er videre med sit liv, og ikk er ked længere, hvor jeg er i dyb sorg, og føler ikk det blir bedre.
Svar
Kære dig
Mange tak for din besked. Jeg er virkelig ked af at høre, at du har mistet din mor. Jeg mistede selv min mor for 5 år siden, også ret pludseligt efter et hårdt sygdomsforløb, og det var virkelig hårdt. Jeg var også i en stor sorg, og følte, at jeg havde mistet det væsentligste fundament i mit liv, min klippe, som du så fint kalder det. Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det også må være at se din søn miste sin mormor oveni. Det lyder som om, at din mor var et virkelig dejligt menneske, som spillede en stor rolle i jeres families liv. Derfor må det også føles meget tomt nu, hvor hun ikke er der. Jo større kærlighed, jo større sorg, sådan føles det.
Jeg kender også godt følelsen af, at være vred på andre i familien, som ikke virker til at være lige så kede af det eller anerkende tabet på samme måde som en selv. Jeg havde faktisk selv samme oplevelse med min far. Efter at have gået i sorggruppe med andre, som også havde mistet en forældre, fik jeg øjnene op for, at forskellige reaktioner på sorgen ikke altid betyder, at andre sørger mindre. Men derfor kan det sagtens føles sådan i øjeblikket. Noget der hjalp mig var at skrive et brev til min far om, hvordan jeg oplevede situationen både før og efter min mors død. Jeg læste det aldrig højt for ham, men det var rart at skrive det ned, blot for at få sat nogle ord på mine følelser og få dem ud af systemet.
Jeg kender også godt til følelsen af, at det aldrig bliver bedre og at sorgen aldrig forsvinder og altid kommer til at være altoverskyggende. Sådan havde jeg det også, da det kun var 2 mdr. siden jeg mistede min mor. Nu er det 5 år siden jeg mistede min mor, og jeg har det meget bedre i dag. Det er svært at sætte tid på, hvornår det bliver bedre, men det er i hvert tilfælde helt normalt, at det er rigtig hårdt lige nu, og det vil blive bedre og nemmere med tiden. Og så er det virkelig stærkt, at du rækker ud her og beder om hjælp til at være i sorgen og håndtere den. For mig var det i hvert tilfælde en stor hjælp at snakke med andre, der også har mistet en forældre og vide, at jeg ikke er alene om oplevelsen og at der er håb for, at der er lys for enden af det, der kan virke så uendeligt mørkt lige nu.
Til sidst vil jeg også lige gøre opmærksom på, at vi sidder hver dag på sorglinjen fra kl 17-21, og du er velkommen til at ringe eller skrive herind på 70 20 99 03.
Jeg vil endnu engang sige tak for at du skrev ind. Vi tænker på dig herinde, og håber, at du ved, at du ikke er alene i sorgen.
Mange hilsner fra Klara, frivillig på Sorglinjen