Svar
Kære Du
Tak for dit brev. Det er godt at høre at du taler med din far igen. Jeres historie er kun en af alt for mange lignende historier.
Derfor er dit spørgsmål også et mange stiller sig selv. Mit svar er udelukkende ud fra min egen historie.
Det var vigtigt for mig at få et rum hvor jeg kunne tale frit om sorgen. Et rum hvor der ikke var noget, der var mere eller mindre rigtigt. Det var først da jeg fik mulighed for at tale om min sorg, at det langsomt blev lettere. Jeg måtte se i øjnene at det var begrænset hvad jeg kunne lægge over på venner og familie. Jeg havde nogle psykolog samtaler, men de hjalp mere med at få orden på noget af kaos’et. Det var også fint nok. Sådan noget som i det praktiske, at udskyde beslutninger som kunne vente. Prøve bevidst at være mere social, for at undgå at isolere mig.
Med hensyn til sorgen skete der først rigtigt noget, da jeg kom i en gruppe med ligesindede. Der var lige pludselig en forståelse, for det at miste, selvom vi havde forskellige historier.
Når du skriver “lære at hvile i sig selv”. Så gik jeg sideløbende med ovenstående til noget meditation. I starten blev meditationen nærmest ødelagt af kaotiske tanker. Men hen ad vejen kunne jeg koncentrere mig mere og mere om meditationen.
At forsat gå til træning 2 gange om ugen var også en form for meditation. Cykling er god meditation for mig.
Jeg vil til sidst komme med nogle forslag:
Prøv at se i vores sorgvejviser om der er tilbud i dit område, der kunne være en hjælp: https://www.sorgvejviser.dk/sorgtilbud/
Du kan også se om der skulle være en af vore cafeaftener i dit område der var noget for dig. Se under : https://sorgcenter.dk/arrangementer/
Tal evt. med din læge om en henvisning til en psykolog.
Se om du kan finde noget meditation, der passer dig.
Endelig må du kontakte sorglinjen når du har behov. Du vælger selv om det skal være telefon, chat eller sms.
Uanset hvad du prøver. Er der et tilbud, du ikke føler er det rigtige, så prøv et andet.