Den 17 juni 2024

Min søn begge mine forældre 3 andre i familien minimum og venner dræbt i trafikuheld

Hejsa kære brevkasse andre med sorg på sjælen

I gennem livet mærkes op og ned

Jeg føler medlidenhed med mig selv

Fordi jeg får at vide at jeg er en sød pige

Og indimellem misforstås jeg desværre både måske fordi jeg er udsat og andet

Jeg savner allermest min mor og derefter min søn

Min mor fik kræft er død af sygdommen

Vil meget gerne fortælle herom

Få ord på i en samtale

Og min søn blev 13 år

Handicap og sygdom

God aften (:

Svar

Hej igen,

Som lovet i min Sms til dig, hører du fra mig via brevkasse.

Tak fordi du deler din sorg og dine bekymringer. Det er altid godt ikke at stå alene med det. Vi bliver alle mærket  igennem livet, og når vi mister vores kære, så sætter det sig hårdt på kroppen, psyken og følelser. Og det har du også oplevet. Jeg vil gerne vide mere om dig, for at kunne hjælpe dig.  Du skriver om udsathed og det kan også forstærke din sorg. Og misforståelser kan altid opstå, når folk ikke kender hinanden. Når du så oveni har mistet både din søn og din mor, så må det være hårdt at leve med. Der er en masse spørgsmål, som vi kunne tage op sammen med dig her på Sorglinjen.

Jeg vil derfor foreslå, at du ringer eller skriver til os frivillige på Sorglinjen, som alle selv har mistet en nærtstående. Du er også velkommen til at sende en Sms, som vi kan respondere på.

Vi vil meget gerne dele vores erfaringer, hvis det kan hjælpe dig. Sender dig mine varmeste tanker.

Med venlig hilsen,

Azra, Frivillig på Sorglinjen

Scroll to Top