Jeg føler mig som et dårligt menneske. Min søster døde for snart 6 år siden, og hun var min eneste rigtige familie og min allerbedste ven. Dog er det gået op for mig at jeg næsten aldrig tænker på hende mere. Jeg ved ikke om det bare er fordi jeg har lukket totalt af for mine følelser og ikke føler at jeg kan overskue at tænke på hende, fordi det gør for ondt. Føler mig bare helt tom indeni. Men måske er jeg bare et dårligt menneske eller måske betød hun ikke nok? Jeg tror ikke på det sidste, men hvordan kan man gå hele uger uden at skænke dem en tanke, og ikke være et dårligt menneske?

