Breve

Hej,

Min mor er terminalt syg med kræft. Jeg har fået anbefalet sorggrupper enten i det sidste sygdomsforløb eller efter hun dør.

Dels vil jeg høre hvad I anbefaler (før eller efter?). Og vil I anbefale at jeg finder en sorggruppe der relaterer sig til kræft. Og er der nogle konkrete tilbud I kender til som passer til min situation (jeg er 28 og dermed ikke kategoriseret som ung) Jeg tror bare at jeg er på udkig efter lidt erfaringer og vejledning

Jeg skal snart til bisættelse af meget nær familie.
Man hører om folk, der siger, de har grædt så meget, de ikke har flere tårer tilbage.
Er det muligt, man kan græde så meget før, man kan holde tårerne tilbage på dagen?
Jeg vil gerne være stærk for mine børn i kirken.

Hej,

Jeg skriver ind til jer, da min mor er meget syg. Hun har kun få måneder igen. Hun har kræft, og det har spredt sig, til flere forskellige steder.
Jeg holder fri, fra mine studier, for at være hjemme og passe hende. Det er vandvittigt hårdt, men meget givende, og jeg er glad for at være her hver dag.
Jeg er dog bange for, hvordan jeg reagere, når hun ikke er her mere.
Jeg græder ikke, og det er ikke fordi jeg ikke vil. Men jeg føler jeg, er i en bobbel, og bare skal overleve. Jeg er træt hele tiden. Jeg ville ønske jeg kunne græde.

Hej brevkasse

For godt 2 år siden mistede jeg min far meget pludseligt (58år). han ringede til mig kl 16 for at snakke, det gjorde vi og vi sluttede af med “jeg elsker dig”, 1 time sener fik jeg at vide min far havde fået en hjerte stop og var gået bort. Jeg var gravid i 8. måned og det tog meget hård på mig da jeg ved min far brændende ønskede at blive morfar.
på grund af graviditeten/blev mor følger jeg at jeg måtte lægge låg på min sorg, og det har enlig kun gjort savnet og sorgen større. har i evt nogen råd der muligvis kan hjælpe min sorg, så den ikke overtag mig? tak på forhånd.

Hej.

For 3 år siden mistede jeg meget pludselig min mor.

Min mor var på mange måder min bedste ven. Vi var meget tætte. Jeg havde ikke det tætteste forhold til min far, trods de var lykkelig gift på 31 år. Men efter hendes død, begyndte jeg lære min far at kende, hvilket jeg har nydt.

For et år siden fik min far en ny kæreste. Og for 1 mdr siden flyttede de sammen i hans hus. Kan lige pludselig ikke lide at komme der hjem til ham. Og min far føler jeg ignorere ham. Men savner bare min mor rigtig meget. Ved ikke hvordan jeg fortæller ham at det er svært hun er flyttet ind

Min mor kom på hospitalet juleaften for et psr år siden og kom aldrig hjem . Hun døde lidelsesfuldt af astma anfald m væske i lungerne og lægerne lindrede ikke hendes vejrtrækning så hun gispede sig i døden , det tog 4 dage før hun fik fred . Jeg elskede hende og har flach bach af se hende med udstående øjne og lidende vejrtrækning . Hvordan kommer jeg videre ?

Hej brevkasse.
Jeg er en “ung” mand på snart 30 år. Jeg mistede min far da jeg var 15 år i 2008 – han drak desværre rigtig meget i al den tid jeg kan huske og han endte med at få “skrumpelever” pga. alle de bajere. Selvom min far drak, så havde vi et enormt tæt forhold og vi havde det så godt sammen. Han var på ingen måde som mange andre forældre der drikker, voldelig, på ingen måde. – desværre, selv her knapt 14 år efter hans død går jeg stadig med den kedelige følelse af, at jeg kunne have gjort en større indsats i at hjælpe ham end jeg gjorde dengang.. hilsen Christian

Kære Du

Jeg læste en brugers brev herinde, omkring sin fars dødsfald og stor angst omkring at miste sin mor. Jeg har det præcis på samme måde og står i præcis samme situation. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at få kontakt til hende, da det kan hjælpe at snakke med ligesindede til tider. Tror du det er muligt?

Jeg er en ung kvinde på 28 år der har mistet min far til kræft. Jeg er røget ind og ud af psykiatrien i løbet af de sidste seks måneder. Hver gang får jeg at vide at det er naturligt at jeg reagerer så voldsomt, men er det også det?

Jeg ligger her en søndag aften, og tankerne fylder mit hovede- og jeg kan ikke sove.
Min mor døde som 54 årige, efter et kortvarigt kræft forløb på 3 mdr.
Det hele gik så stærk, og jeg sidder med en tomhed i kroppen. Fik jeg sagt alt jeg ville, fik jeg sagt ordentligt farvel?

Jeg mangler min klippe, mine børns mormor, mine røde tråd i familien. Hende der har kendt mig hele mit liv, og kender mig på alle punkter- er død. Hvem skal jeg nu gå til når tingene er svære, eller når jeg ikke stoler nok på mig selv. Alt jeg har brug for er min mors stemme der siger” selvfølgelig kan du det”